Hvornår skal jeg bruge et ANT Bevis?

Et ANT-kursus (Alkohol, Narko & Trafikkursus) henvender sig til dig der ønsker at bevare eller generhverve dit kørekort efter en betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet hvis du har gjort dig skyldig i kørsel i påvirket eller svækket tilstand. Ligeledes til de personer som har fået pålagt sig et kørselsforbud i samme forbindelse. Formålet med dette bevis er at skabe bedre vaner og en anden kultur, så kørsel i påvirket eller svækket tilstand undgås.

Hvornår kan jeg påbegynde kurset ?

Hvis du har fået en betinget frakendelse af kørekortet kan du starte på første ledige kursus. Ved en ubetinget frakendelse af dit kørekort må du først starte på kurset 3 måneder før din frakendelsesperiode udløber. I forbindelse med et kørselsforbud skal afgørelsen være endelig inden kurset kan påbegyndes.

Hvor kan jeg tilmelde mig kurset:

Hos Region Syddanmark kan du tilmelde dig kurset (Tlf.nr:76631070) Kurset koster 3.200,- kr. Der kan ikke berammes teoriprøve før et kursusbevis er dig udlevet. Samtidig må kursusbeviset højst være 1 år gammelt ved indlevering af ansøgning om kontrollerende køreprøve.

Kurset har en varighed af 4 lektioner på hver 3 timer fordelt over 4 uger, og der er mødepligt til alle 4 lektioner.

 

 

 

    Bliv kontaktet hvis du har spørgsmål, eller ønsker at høre mere om hvad vi kan tilbyde!