Læs nyheder om de forskellige kategorier herunder

Nyheder om bil
Det er nu lovligt for 17 årige at erhverve sig kørekort. Det er i folketinget bestem at 17 årige i en 3 års forsøgsperiode vil kunne erhverve sig kørekort på samme betingelser som en ny 18 årig bilist gør i dag. Dog stilles der krav om at den 17 årige til det fyldte 18. år har en rutineret bilist ved sin side under kørsel. Den pågældende ledsager skal være mindst 30 år gammel, have mindst 10 års erfaring som bilist og må ikke have haft en betinget eller ubetinget frakendelse af sit kørekort. Forsøgsordningen trådte i kraft den 1.Januar 2017

Nyheder om trailer
Vogntog bestående af bil med påhængskøretøj (Trailer, Campingvogn) må nu lovligt køre med op til 100 km/t på motorvej, hvis køretøjet er blevet godkendt med et dansk tempo 100 mærkat. (Der kræves syn for en sådan godkendelse).

Nyheder om lastbil
Lastbiler må pr. 01/07-2016 køre med højere fart end tidligere. I byzoner må lastbiler nu følge en evt. højere lokal hastighedsgrænse end de typiske 50 km/t vi normalt højst må køre med i tættere bebygget område. Dette betyder nu at lastbiler i områder med lokale hastighedstavler må køre op til 70 km/t. På motorvej må lastbiler stadig højst køre 80 km/t.

Nyheder om bus
Busser må nu permanent køre op til 100 km/t på motorvej, hvis køretøjet er blevet godkendt med et dansk tempo 100 mærkat. (Der kræves syn for en sådan godkendelse).